Henvisninger o.l.

   (Foreldre: 35.B.5. Lorentz Diderich Klüver 1699 - 1771 og Sille Marie Hagen 1718 - 1783)

Refsaas' fotnoter



Stadsbygds ministerialbok 1751-90 side 375 15/12 1776
×[skal være 15/12]

137*.B.6.

Fredrik Ferdinand Klüver f. ca. 1703 1776 «74 Aar» begr. Ved Stadsbygdens Kirke hvor Ligprediken blev holdt 3die Søndag i Advent (15/11)× . Han benevnes ved Begravelsen for «Sergeant».



Han kom 1719 i Tjenesten som Sergeant ved Livkompaniet af 1. Trondhjemske Regiment (Værdalske Kompani) «Med sine 3 ældre Brødre marscherede han (Sommeren 1719) til Eid-Skandsen i Wermeland, hvor han fik se, at Kanonkuglerne løb ind mellem Geledderne og Felterne».




I 1722 blev han Kaptein des Armes1) (høieste Underofficersgrad) ved 3die Trondhjemske Regiment og sees i 1727 og 1731 som saadan ved Stadsbygderske Kompani. I en Kompanirulle for Hevneske (Kaptein A. C. Holck) Kompani af 3die Trondhjemske Regiment, dateret 17/5 1757 omtales han saaledes: Sergeant Fridrich Klüvert født i Norge 53 Aar gammel, tjent 38 Aar hvoraf 35 ved 3die Trondhjemske Regiment. Han sees 9/8 1758 som Medlem af en Krigsret paa Orkdalsøren. Afskjed 1760.

1) Ved Infanteriets Kompanier var der dengang følgende Underofficerer: 1. Kaptein des Armes, 2 Sergeanter og 3 Korporaler.

Fredrik Klüver er forlover 27/4 1755 for soldat Erik Anfindssøn Gabset i Stadsbygd

-fadder 15/2 1756 for Anne Sivertsdatter. Festberg i Stadsbygd

-forlover 22/8 1756 for Karen Olsd. Grønning, Stadsbygd

- forlover 30/4 1757 for soldat Ole Brynulfssøn i Stadsbygd

-fadder 31/5 1757 for sersjant Floors datter Beret

Fredrik Klüver boede paa Gaarden indre Brødreskift i Stadsbygden fra 1726 til sin Død. Han havde denne Gaard paa Bygsel i mange Aar. I 1740 solgte Eieren af Gaarden Oberst (senere Generalmajor) Jens Henrik Emahusen baade indre Brødreskift (1 Spand 1 Øre 12 Marklag) og ytre Brødreskift (1 Spand 2 Øre) til Kaptein Albrecht Christopher Holck som igjen solgte Halvparten (2 Øre 12 Marklag)af ytre Brødreskift til Kaptein des Armes Fredrik Klüver, og i 1743 solgte han den anden Halvpart til Kjeld Steffensen Eldset for 200 Rigsdaler. I 1745 solgte Klüver sin eiende Part i ytre Brødreskift til Kjeld Steffensen for 200 Rigsdaler. I 1741 solgte Kaptein Holck indre Brødreskift til Anders Kristensen (Fredrik Klüvers Stedsøn) for 400 Rigsdaler, og i 1754 solgte Anders Kristensen Gaarden til min kjære Stedfader mandhafte Sergeant Fredrik Klüver for 400 Rigsdaler.

Foruden indre Brødreskift eiede Klüver en Part (21 Marklag) af Nabogaarden Overskot, og Gaarden Rørvig (1 Spand 12 Marklag) fik han med sin Hustru. I Slutten af 1750 Aarene kjøbte han Gaarden Aarem (1 Spand) i Lensviken (Nissens? Tinglag). Foruden indre Brødreskift brugte han vistnok selv sin eiende Part i Overskot. De øvrige Gaarde havde han derimod bortbygslet.




I 1774 (30/9) solgte Klüver indre Brødreskift tilligemed den eiende Part i Overskot for 750 Rigsdaler til Dattersønnen Johan Haftorsen. Ved dette Salg forbehodt han sig for Livstid frit Tilhold og Lagemente paa Østre (det er indre) Brødreskift samt indkomstene af Husmandspladsen Løkken. Johan Haftorsen betalte kontant 300 Rigsdaler og udstedte en Panteobligation for 450 Rigsdaler. I 1755 solgte Johan Haftorsen Gaarden til sin Stedfader Kristoffer Johnsen. Senere kom Gaarden til denne Søn Jens Kristoffersen, og nogle Aar efter hans Død, kom Gaarden ud af Slægtens Eie, idet den i 1796 blev solgt til John Arntsen Føll, og i 1799 blev den kjøbt af Løitnant, senere Generaladjutant Johan Hammand Wolf, som besat den til 1821.




Til Dekning af de store Udgifter til Hæren i Anledning af Krigen (den preussiske Syvaarskrig 1757-1763) blev der i September 1762 paabudt en Ekstraskat af 8 Skilling maanedlig eller 1 Rigsdaler aarlig af hver Mand og Kvinde over 12 Aar. Hver Husstand var ansvarlig for, at Skatten til alle til hans Husstand hørende Personer blev betalt. Det var en temmelig trykkende Byrde, og der var flere Steder Opstand i Anledning af Skattens Inddrivelse.




I 1767 blev paabudt en «Forhøielses- eller Ansætningsskat» for alle udenfor Bondestanden, desuden skulde medtages «formuende Bønder» som baade eiede flere Garde, end de bebor og bruger, og ellers kunde eie «Sagbrug, Jægtebrug eller andre betydelige Næringsmidler og ei som simple Bønder var at anse.»



Sognepresten udferdiget Opgaven over de skattepliktige, og Sorenskriverne gjennemgik opgaverne og tilføide efter Pantebøgernes Oplysninger om vedkommendes økonomiske Stilling, f.eks. om Laan som hvilte paa Eiendommene m.m. Sorenskriveren i Fosen, Ove S. v. Hadeln afgav under 28/10 1767 følgende Oplysninger angaaende Klüvers Omstendigheder: «Forrige Sergeant Klüver eyer sin paaboende Gaard Brødreskift og 4 andre Gaarder for 1500 Rigsdaler, har intet deraf pantsat.»

Ved Ansætningskommisionen som blev holdt i Trondhjem 23/11 1767, og som bestod af Stiftsamtmand von Grambow, Kommerceraad Hans Holtermann til Østraat og Proprietær Rasmus Hagen, Værdalen, blev Klüver ansat til 6 Rigsdaler aarlig Forhøielsesskat.



Uagtet Klüver var Eier af 4 Gaarde, faldt dog denne Skat foruden de øvrige ordinære og Extraordinære Skatter, særdeles trykkende, saameget mere som han nu var en gammel og lidet arbeidsdygtig Mand. Af sine bortbygslede Gaarde havde han et aarlig Overskud af 5 Rigsdaler saa det synes at maatte bære mod Ruin paa denne Maade. I Juli 1768 indgav han derfor en Ansøgning til Rentekammeret om Fritagelse for de 6 Rigsdaler Forhøielsesskat. Ansøgningen, som er skrevet i Datidens «allerunderdanigste» men paa samme Tid i en overbevisende og værdig Tone giver et godt Indblik i hans Forhold og lyder saadan:

Deres Høye Exellence
Høy- Velbaarne
Høyedle og Velbaarne
Høyedle og Velbyrdige
Veledle og Velbyrdige
Naadige og Høybydende Herrer!

Efter at jeg havde staaet ved det forhen værende 3die Trondhjemske Nationale Infanteri Regiment som Underofficer i 40 Aars Tid, er jeg derfra i Aaret 1760 blevet dimmiteret og endskjønt jeg ej andet ved, end at de Underofficerer, som formedelst saa lang Tjeneste ere demiterede bliver ved et Høy Kongelig udgangne Rescript for Maaneds Skattens erlæggelse allernaadigst befriet, saa er jeg dog i Henseende jeg bruger og beboer een Bondegaard i Stadsbygdens Præstegield Trondhjems Amt og Foesens Fogderie ej aleene af Stedets Foged bleven fordret den allernaadigste paabudne Extra-Skat, som jeg og godvillig har betalt, siden jeg blev demiteret, men og i Anledning af den om Extra-Skattens Forhøielse paa Landet sidste udgivne Høy-Kongelig Allernaadigste Forordning lagt mig i Forhøyelse Skat 6 Rigsdaler aarlig.

Og som jeg er af den Formeening, at allerhøysanmeldte Rescript fritager mig fra all Ekstra-Skats Svarelse ligesaavel som alle andre afskeedigede og længe Tiente Under-Officerer her i Landet, saa er jeg herved dette underdanigst for Naadige og Høybydende Herrer andragende med allerindstendigste Bøn om naadig og Høye Ordre til Vedkommende at lade mig herefter for tidt omrørte Allernaadigst paabudne Extra-Skat og Forhøyelsesskat være fri og ufordret, og det saa meget mere i Betragtning at jeg nu som en 65 Aars gammel Mand ikke har andet at leve af end et ganske maadelig lille Gaards Brug og altsaa umuelig kan ansees for andet end simpel Bonde, ja endog slættere af Tilstand, siden jeg er afgaaet uden at nyde Pension. Jeg implorere om naadig Bønhørelse og med dybeste Underdanighed forbliver

Deres høye Exellence
Naadige og Høybydende Herrers
underdanigste Tjener
Friderich Klüver


Trondhjem den 16de Julii 1768.



Paa denne Ansøgning svarede Rentekammeret, at han ikke kunde holdes befriet af den Aarsag at han «uden at nyde Pension af Tienesten er demiteret», og fortsetter saaledes:

«Saa maatte det behage Hr. Stiftsbefalingsmand Hannene samme at betyde, og i øvrigt paatvivle Vi icke, at jo hans Omstendigheder i Henseende til hvad han derefter kand tilkomme at svare udi Forhøyelse paa Skatten, er og bliver af Hr. Stiftbefalingsmand og øvrige Commisionier ved Ansetningen behørig iagttaged».




Som det heraf sees, fik Klüver ingen «naadig Bønhørelse» paa sin til «De høivelbaarne naadige og høibydende Herrer», sendte Ansøgning. Han maatte fremdeles punge ud med de paalagte 6 Rigsdaler Forhøielsesskat, som efterhvert faldt ham mer og mer trykkende, saa han atter maatte gjøre et Forsøg for at blive fri den utaalelige Byrde. I Juli 1770 sendte han en Ansøgning derom til Stiftamtmand von Grambow. Ansøgningen som indeholder flere interessante Oplysninger, og som i Lighed med den forrige er skrevet i «dybeste Underdanighed», men samtidig i en iøinefaldende Djervhed og Frimodighed, er saalydende:

Deres Exellence
Høy og Velbaarne Hr. Stiftsbefalingsmand

Naadige og Høibydende Herre

I dybeste Underdanighed fordrister jeg mig til at bønfalde min naadige Herre om en gunstig Assistance udi følgende min Allerunderdanigste Ansøgning ved denne eller naadige Paabud om Forhøielses Skats Svarelse af alle de udenfor Bondestanden, har den her betjenende Prest Herr Kaas anført mig blandt deres Tall, der burde svare som en rig Mands Forhøielseskat, og hvorved jeg er aarlig ansat at svare 6 Rigsdaler. Da nu denne aarlige Udgift, samlet med min (andre) aarlige (Udgifter) Skatter, saa særdeles betrykkende og besværlig som en gammel Mand der nu icke selv er istand til at arbeide saa fuldkomment som forhen, men maa lade det meste komme an paa andre, hvorved mit Ophold af min paaboende Gaard aarlig forringes, og ihvilken henseende jeg icke ser mig istand til længe at kunde være ved Gaarden, altsaa beder jeg ydmygeste, Naadige Herre med sin Høystformanende Hielp, vilde se mig befriet for den utaalelige Tyngde af Forhøielsesskats Svarelse, og det paa følgende mine allerunderdanigste Grunde:

1te. Hvor jeg har opholdt mig paa Gaarden Brøedskift i 44 Aar svaret alle kongelige Skatter og Afgifter, men aldrig haft anden Næring end Bondebrug, og ved mine egne Hender som andre Bønder befordret mit Gaardebrugs Drift, og altsaa i mine ringe Tanker icke kunde regnes udenfor Bondestanden.

2det. Bør jeg vel takke Gud for, at mine Omstendigheder hidtil icke har været trengende, men saa kand heller aldrig nogen, der kjender mine Omstendigheder, anse mig for en bemidlet Mand, der i den Henseende burde svare Forhøielseskat thi i saa stor Anseelse end min Gaard Brøedskift er, bliver dog aldrig mer end neppelig til min og Tjenestefolkets Underholdning, da jeg meget sjelden har været istand til at sælge (en) Tynde Korn af min Gaard, men ofte i Skien-Aar har maattet kiøbt. Der ligger heller ingen Fordel til min Gaard, som i andre Maader kunde gjøre den kostbar af Laxfiskeri eller andet saadant fordelaktig Brug. Af de andre mine smaa Gaarde, som af andre Bønder beboes, er min aarlige Indkomst, naar Odels-Skat Svarelse fratrekkes, 5 Rigsdaler alene. Desuden da min Kone for nogle Aar siden døde, har jeg siden den Tid maattet dele med Arvingerne, hvorved jeg er meget sat tilbage ved at udbetale og fornøge de andre, saa jeg er vis paa at aldrig nogen kunde anse mine Omstendigheder fordelagtigere, end at jeg kand streve med at have fornøden Indkomst.

3die. Er det vell sandt, at jeg i Henseende til Fødselen er vel icke at regne af Bondestanden, da Liutnant Johan Klyvert var min Fader, men da hans Omstendigheder icke tillod ham at bekoste noget paa sine Børn, valgte (jeg) fra første Tid Bonde-Næring som det sikreste Middel til min Underholdning. Jeg (er) heller ikke nogen Sinde desformedelst fremtrukken til nogen nærmere Forfremmelse, lad være jeg i 40 Aar har tient som Under-Officer i Hans Majestet Krigstjeneste, men da jeg formedels min Alderdom 66 Aar maatte med andre tage min Afsked, har de fleste faaet Pension, jeg derimod afgaaet uden nogen Pension i min Alderdom. Jeg (har) altsaa det underdanigste Haab til Deres Esellence, at De paa sandferdig og viktige Grund naadigste vil understøtte en gammel Mand, der uden Trang har levet til denne Tid, maatte befries fra Forhøielseskats Svarelse, og derved ende mine Dage uden Sorg og Bekymring for nødvendig Ophold.

Gud skal velsigne Deres Exellence med Høye Familie med All aandelig og timelig Velsignelse, og jeg med de ringeste dog oprigtigste Bønner i Underdanighed til min Død forbliver.

Deres Exellence
Høy og Velbaarne Hr. Stiftbefalings
Mand Naadig Herres
Allerunderdanigste ringe Tjenere
Friderick Klyvert.



Da Sergeant Friric Klyvert har bedet mig at paaskrive og attestere ovenstaaende hans allerunderdanigste Soupliqve saa har jeg igjennemlest samme og finder intet deri, som jeg efter alt havende Kunskab om hans Vilkaar, kan med Sandhed Attestere, og hvilket vel aldrig ville mangle for ham at kunde bevise, recommenderer altsaa ovenstaaende hans allerunderdanigste Ansøgning til en Naadig og høystformaaende Assistance.

Stadsbygd Præstegaard d. 3 Juli 1770
Christen Hveding
Pastor loci.



Hr. Commerceraad Holtermann, som Ansetnings Mand, vilde behage over denne Ansøgning at meddele hans gode Betenkende.

Trondhjem d. 6. Julii 1770
v. Grambow.

Efter Undersøgning skal det forholde sig som angivet og attesteret er:

Østeraad Gaard d. 20 Julii 1770
H. Holtermand.

Resolution

Af den producerede Attest og indhentede Erklæring erfares vel at Supplicanten Fridricj Klüver er en meget gammel Mand og uden Pension af Militair Tjeneste demitteret, som at hans Formue desformedelst er formindsket, men da han endnu eier nogle Gaarde, kan han for Ansætnings-Skatten ei aldeles fritages, derimod eragtes for billig at bemelte Fridrich Klüver, isteden for de hidindtil betalte 6 Rigsdaler aarlig herefter fra sidstafvigte 1ste Juli modereres til 3 Rigsdaler aarlig, som han efter de befundne Omstendigheder uden Ruin kan erlegge, og haver han denne Resolution til Foged Ruberg at overlevere til Bielag ved hans Regnskaber.

Trondhjem d. 6. August 1770.
V. Grambow.



 Stadsbygd ministerialbok 1700-34 side 45

Stadsbygd ministerialbok 1751-90 side 214

Klüver blev gift i 1726 i Stadsbygden (trolovet paa Brødreskift 15/3 s. A.) med Elen Andersdatter f. ca. 1699 paa Gaarden Bye i Bynesset 16/2 1765 paa Brødreskift, begr. ved Stadsbygdens Kirke 25/2 «66 Aar».




Hun var enke efter Lensmand i Stadsbygden Kristen Bentsen Brødreskift f. ca. 1673 paa Krogsnes i Rissen 1724 paa Brødreskift 51 Aar, begr. 15/9 ved Stadsbygden Kirke, hun blev gift med Kristen Brødreskift i Stadsbygden i 1720 efter forud (5/7 1720) at være trolovet i Bynesset. Hun var Datter af Lensmand i Bynesset Anders Andersen Bye f. ca. 1653 1719 begr. 13/3 «66 Aar» og 2den Hustru Karen Knudsdatter f. ca.1667 22/2 1742 paa Bye begr. 2/3 75 Aar.2)


2) Hun tilhørte den bekjendte Lendsmandslægt Bye (senere Haugan) idet Lendsmandombudet i Bynesset saa at sige gik i Arv fra Far til Søn fra Bror til Bror i det lange Tidsrum af 258 Aar fr 1630 til 1888. Hendes Farfar Anders Bye var Lensmand fra 1630 til sin Død i 1669, efter ham kom hendes Farbror Kristoffer Andersen Bye, som døde ugift i 1684 og efter ham kom hendes Far Anders Andersen Bye til sin Død i 1719. Fra 1719 var hendes Bror Knut Andersen Bye (Haugan) Lensmand til sin Død i 1742. Han bosatte sig paa Gaarden Haugan og tog Navnet efter denne Gaard. Derefter kom dennes to Sønner Anders Knutsen Haugan fra 1742 til 1752, og Kristen Knutsen Haugan fra 1752 til 1804, hvorefter den sidsnevntes Søn Olav Kristensen Haugan var Lensmand fra 1804 til 1840, og endelig dennes Søn Knut Olavsen Haugan fra 1840 til 1888. (Kfr. Nes eller Bynes af O. J. Høyen Trondhjem 1894 Side 238.)

Elen Andersdatter var opvokset i Velstandshjem, hvor der var «Fe paa Baasen, Sølv i Skap og fulde Spand». Ved Skiftet efter Faderen i 1719 fandtes der i rede Penge 200 Rigsdaler, en hel Del Sølvtøi, Indbo og Redskab af alle Slags og en Besetning af 4 Heste, 16 Kjør, 1 Okse og 11 Sauer. Som Hjemmegift (Fæstensøl og Bryllupsgave) fik hun i lighed med sine 5 Helsøskende og 5 Halvsøskende udlagt paa Skiftet 35 Rigsdaler 3 Ort – et betydelig Beløb, naar det tages i Betraktning at den høieste Taxt paa en Ko var 4 Rigsdaler (kr. 12.80), og at Dragonhesten paa Gaarden for Dragonkvarteret Bodsberg var verdsat til 12 Rigsdaler (kr. 38,40). Boets Formue som deltes mellem Arvingerne udgjorde 614 Rigsdaler 1 Ort 18 Skilling (kr. 1956.29). Gaarden Bye var Bygselgods og eiedes dengang af Assistentraad Christian Schøller, medens Boet eiede den betydelige Gaard Bodsberg (3 Spand) som Lensmand Anders Bye havde kjøbt for 140 Rigsdaler.




Lensmand Kristen Brødreskift havde været gift tidligere med Anne Isaksdatter ( 1719) en Søster af Lensmand Jens Nøst i Rissen og havde med hende tre Børn og i det 2det Egteskab med Elen Andersdatter havde han to Børn: Anders Kristensen3) og Karen Kristensdatter4). Af Skiftet efter Kristen Brødreskift begyndt 7/3 1725, sees det at han sad, hvad man kaller godt i det. Af Sølvtøi var der et Beger (6 Lød – 90 Gram) for 3 Rigsdaler, 7 Sølvskeer for 7 Rigsdaler. Af Sjøredskab var der fuldt Udstyr, bl. a. 2 Storbaate 2 mindre Baate, 1 Kastnot og 34 Sildgarn. Besætningen bestod af 5 Heste (verdsat fra 2-5 Rigsdaler pr. Stk.) 1 Føl 1 Rdl. 21 Kjør (verdsat fra 1-3 Rdl.) 1 Okse 1 Rdl. 3 Kalve a ½ Rdl. (kr. 1.60) 26 voksne Sauer a 1½ Ort (kr. 1.20) 7 Sauer a 16 Skilling (53 Øre) og 7 Gjeter a 1½ Ort. Paa Staburet fandtes 28 Tønder Havre a 3½ Ort (kr. 2.80) og 7 Tønder Byg a 7 Ort (kr. 5.60). Af Jordegods eiede Boet Gaarden Rørvig af Skyld 1 Spand1 Øre vuderet for 90 Rigsdaler. Boets Formue til Deling mellem Arvingerne var 247 Rdl. 1 Ort 19 Skilling (Kr. 791.83). Gaarden Brøreskift var bygslet og eiedes dengang af Oberst senere General Jens Henrik Emahusen.


3) Sees 1767 bosat paa Raak i Skjørn.

4) Gift ca. 1753 med Torger Berg, Bynesset.



Fredrik Klüver og Elen Andersdatter havde 3 Børn


  1. Berethe Klüver

  2. Christen Klüver

  3. Johan Klüver


Stadsbygd ministerialbok 1700-34 side 50

Stadsbygd ministerialbok 1791-1805 side 350 "67 Aar gl."

138*.C.1.

Berethe Klüver f. 1727 paa Brødreskift d.[øpt] 22/6 s. St. 1793 begr. 26/11.


Trolovet 10/9 1752 Stadsbygd ministerialbok 1751-90 side 28, gift side 29
- i samme bok side 81er 25/3 1756 døpt sønnen Jon
-begr. 29/8 1756 Jon Flyt 21 Uger gl. "død af børnekopper"
- I samme bok side 101 er 2/7 1757 døpt "Christopher og Beret Flyt"s sønn Jon
-forlover 25/4 1856 for Ingeborg Carlsd. Skaug i Stadsbygd

Gift 9/10 1752 i Stadsbygden med Kristofer Johnsen Flyten f. ca. 1717 i Rissen 1775 begr. 21/8 68 Aar.

4 Børn




Stadsbygd ministerialbok 1816-25 side 102 begr. 19/6 1821

Folketelling 1801 Stadsbygd
  1. Johan Haftorsen f. ca. 1750 paa Brødreskift 10/6 1821 paa Haarsaker.


Han fik 30/9 1774 af sin Morfar Skjøde paa Brødreskift (1½ Spand) og en Part af Nabogaarden Overskot (20 Marklag) for 750 Rigsdaler. Ved Skjøde af 20/1 1777 solgte han imidlertid disse Eiendomme til Stedfaderen Kristofer Johnsen for 750 Rdl. Og 29/12 1777 kjøbte han den ene Gaard Haarsaker Stadsbygden (2 Spand) for 629 Rdl.



Stadsbygd ministerialbok 1751-90 side 391

Begr. 7/6 1821 Stadsbygd ministerialbok 1816-25 side 101

Gift 5/7 1778 med Sigrid Paulsdatter Rørvig f. ca. 1755 1/6 1821 paa Haarsaker.

7 Børn, 4 Sønner og 3 Døtre.

Sønnerne og den ene Datter fik hver en del af Gaarden, hvor endel af deres Efterkommere fremdeles er boende.



døpt 5/5 1754 Stadsbygd m.bok 1751-90 side 50
-avvist fra konfirmasjon 1770 nr. 58 Stadsbygd m.bok 1760-98
-konfirmert 1771 nr. 34 "forbedret fra forrige Aar"
  1. Elen Kristoffersdatter Brødreskift f. ca. 1754 paa Brødreskift 1/11 1821 paa Aarem i Lensviken.

I 1796 sees hun at være «fledføret» med sin Søstermand Bent Nilsen Aarem.



-Konfirmert 1778 Stadsbygd ministerialbok 1760-98 nr. 2
-Begr. 18/9 1793 Stadsbygd ministerialbok 1791-1805 side 349
  1. Jens Kristofersen Brødreskift f. ca. 1762 1793, begr. 8/9 31 Aar.



Mille Kierstine Brønlund konfirmert 1771 Stadsbygd


Folketelling 1801 Stadsbygd

    Gift 13/7 1791 i Stadsbygden med Mile Kristine Brønlund f. 176. ca. 1831 paa Gaarden Kasset i Stadsbygden hvilken Gaard hun eiede fra 1794. (Datter af Sogneprest til Stadsbygden Lorentz Brønlund f. 1723 1766 og Hustru Maren f. Wulff f. 1734 1806.)

Hun blev gift 2den Gang med Mogens Mogensen Kasset f. 1765 1812.

Jens Kristofersen havde 2 Døtre, hvoraf den yngste i 1816 blev Eierinde af Gaarden Kasset, og hendes Efterkommere var i lang Tid og er maaske endnu, paa Gaarden. Den eldste Datter blev gift med Amund Johnsen Vanvik i Leksvikstranden.




  1. Berethe Kristofersdatter Brødreskift f. ca. 1763 paa Brødreskift paa Aarem.




Stadsbygd m.bok 1826-38 side 224 nr. 53

Gift 26/4 1792 i Stadsbygden med Bent Nilsen Helset f. ca. 1761 paa Helset i Stadsbygden 18/10 1832 paa Aarem. Paa Skiftet efter Kristofer Johan Brødreskift som ogsaa eiede Gaarden Aarem i Lensviken (af Skyld 1 Spand) blev 1 Øre 3 Marklag udlagt til Døtrene Elen og Berethe Kristofersdøtre. Ved Skjøde af 19/5 1796 fik Bent Nilsen den til de øvrige Arvingerne udlagte Del af Gaarden til Eiendom. Berethe og Bent Aarem var vistnok børnløse, og i 1825 solgte de Gaarden til Sevald Jakobsen Baali, som var gift med Ingeborg Johansdatter Haarsaker (en Brordatter af Berethe Kristofersdatter Aarem).

Sevald Jakobsen havde Gaarden til 1854 da han overdrog den til Sønnen Johannes Sevaldsen Aarem, som i 1866 solgte den til Johan Ræder. Senere kjøbte Johannes Aarem en Eiendom paa Lademoen, Lillegaarden.




-døpt 23/8 1733 Stadsbygd m.bok 1700-34 side 72
-begr. 20/5 1768 Stadsbygd m.bok 1751-90 side 261 36 Aar gl.

-Christen Brørskift er fadder 10/10 1756 for Ole Andersen Øverskaat
-fadder 12/12 1756 for Ole Arntsen Aschiem, Stadsbygd

139*.C.2.

Christen Klüver f. 1733 paa Brødreskift, d.[øpt] 23/8 1768 paa ytre Brødreskift, begr. 20/5 ved Stadsbygdens Kirke.



Trolovet 22/3 1755 Stadsbygd m.bok side 64
Gift 11/5 Stadsbygd side 67

-Død Stadsbygd m.bok 1791-1805 side 372

-Gudnil Brørskift er fadder 12/12 1756 for Karen Hübertsd. Grøning

Gift 11/5 1755 i Stadsbygden med Enke Gunhild Pedersdatter Brødreskift5) (ytre) f. 1718 paa Gaarden Klefstad i Bynesset d.[øpt] 6te Søndag efter Paaske 1799 paa Brødreskift, begr. 17/7 ved Stadsbygdens Kirke. (Datter af Gaardbruger Peder Pedersen Klefstad f. 16.. 1751 og Hustru Guri Eriksdatter f. 1684 1773).

5) Hun var gift 1ste Gang 2den Søndag efter Paaske 1744 i Bynesset (trolovet 19/3) med Kjell Steffensen Brødreskift f. 1715 paa Gaarden Eldset i Bynesset, d.[øpt] 13. Søndag efter Trinit. † 1754 paa Brødreskift begr. 5/3 (Søn af Gaardbruger Steffen Kjeldsen Eldset f. 1677 † 1748 begr. 31/1 og Hustru Anna Bentsdatter Rye f. 1694 † 1776). Kjeld Steffensen kjøbte i 1743 af Kaptein Holck Halvdelen af av ytre Brødreskift for 200 Rigsdaler, og i 1745 kjøbte han den anden Halvdel av Fru Klüver for 200 Rigsdaler, saa han var Eier af hele Gaarden ytre Brødreskift. Ved Skiftet efter ham i 1754 udgjorde Formuen 555 Rigsdaler 20 Skilling, medens Gjelden og Skifteomkostningerne m.v. udgjorde 24 Rigsdaler 2 Ort 8 Skilling. Høieste Taxt paa en Ko var dengang 4 Rigsdaler. I 1ste Egteskab havde hun 4 Børn, nemlig:

1. Steffen Kjeldsen Brødreskift f. 1744 † 1780 paa Helset i Stadsbygden

Gift ca. 1765 med Enke Martih Pedersdatter Helset, med hvem han havde 3 Sønner og 1 Datter.

2. Peder Kjeldsen Brødreskift f. ca. 1747 om hvem intet mere vides.

3. Erik Kjeldsen Brødreskift f. ca. 1750, fra 1781 Eier af Brødreskift indtil han i 1816 delte Gaarden mellem to af sine Sønner (Kjeld og Kristen) fra hvem de senere Eiere af Brødreskift nedstammer.

4. Guri Kjeldsdatter Brødreskift f. 1752 d.[øpt] 1/3 † 1808 paa Gaarden Brændsel i Bynesset. Hun blev 27/6 1774 gift med Knud Ingebrigtsen Haabjørg f. 1743 paa Haabjørg i Bynesset † 1/7 1824 paa Gaarden Brændsel hvor han var Gaardbruger. Blandt deres Børn var den landskjente Sorenskriver til Strinden og Selbu Storthingsmand Præsident i Odelstinget og Vicepresident i Storthinget, Ingelbrecht Knudsøn f. 14/12 1776 paa Brændsel † 21/3 1826 i Trondhjem.


Christen Klüver og Gunhild Pedersdatter havde 1 Søn.



-Stadsbygd ministerialbok 1751-90 side 81
-konfirmert 1771 nr. 2, Stadsbygd m.bok 1760-98 
-Stadsbygd m.bok 1751-90 side 371

140*.D.1.

Kjeld Klüver f.1756 paa ytre Brødreskift d.[øpt] 2/4 1776 «20 Aar 2 Maaneder 2 Uger» begr. 8/6.



-døpt19/1 1738 Stadsbygd m.bok 1735-50 side 34
-begr. 12/4 1742 "5 aar 11 Ug. gl." samme bok side 75

141*.C.3.


Johan Klüver f. 1738 paa indre Brødreskift d.[øpt] 19/1 1742 sammesteds begr. 12/5.