Løbenr.1.A

Henvisninger o.l.

LØBENR. 1. A

Refsaas' fotnoter:

Se Kandava og Courland i Latvia på Wikipedia

Johan Wilhelm Klüver opgives at være født 1652 på Herregården Candow (Kandau) i Kurland † 1739 i Trondhjem, begravet på Domkirkegården 7. juli. I Kirkebogen er hans alder opgivet at være ”92 Aar”, men dette må være feilaktig, da Sønnen Johan Wilhelm i sine Optegnelser om Krigen i 1718 oplyser, at Faderen da var i sit ”66. År”, og efter dette var han ved sin Død 87 År.

I sin efterladte ”Familiehistorie” har Klüver oplyst, at hans forældre var Oberstløitnant Wilhelm Klüver († 1656) og Hustru Anna Dorothea Schlippenbach.

Klüver kom til Norge omkring År 1670, hvor han blev ansat ved Akershusiske Regiment og deltog i Krigen i Bohuslen. Ifølge Oberstløitnant J.C.W. Hirsch’s Uddrag af Dokumenter i de danske Arkiver var Klüver Sergeant _^¹⁾, da han 8/1 1687 blev Fænrik i den Trondhjemske Marinebataljon²⁾, forsat til Trondhjemske Regiment, Værdalske Kompani 1/11 1688 og udnævnt til Premierløitnant ved Nordre Sjøkompani 8/2 1698, fortsat til Overhaldske Kompani 1/7 1711, deltog i Krigen 1718 mod den svenske General Armfeldt og tog avskjed i 1719. Om hans Deltagelse i Krigen m. v. se ”Familiehistorien”, Bilag.

1) Ifølge Trondhjems Fæstningsregnskaber for 1683 var en ”Johan Willomb Klifver” Korporal ved Værdalske Kompani, hvis Chef var Oberstløitnant v. Tettau † 1692 som Oberst og Kommandant i Trondhjem. Det er sandsynlig, at den har nevnte Korporal er identisk Stamfaderen for Klüverslægten i Norge.
2) I 1663 blev oprettet et Marineregiment på 3 Bataljoner à 2 Kompagnier. Fra 1683 var der 3 særskilte Bataljoner: Trondhjem, Bergen og Vesterlen, hver på 2 Kompanier og 1 Galeikompani. Fænrik var laveste Officersgrad, indtil den i 1809 blev ophevet.

Efterat Klüver havde stiftet Familie, maatte han som de fleste Officerer i den Tid søge at skaffe sig et Gaardbrug, da den militære Løn var aldeles utilstrekkelig til en Families Underhold. I 1689 fik han saaledes Bygselbrev paa en Sognepræst til vor Frue Kirke i Trondhjem beneficert Gaard Hegaas i Inderøen, beliggende lidt ovenfor den gamle Sogshaug Kirke. Bygselbrevet blev læst på Tinget for Inderøens Tinglag paa Sogshaug den 21/11 1689, og i Tingprotokollen findes anført følgende: ”Monsieur Fenrich Johan Wilhelm Klifuer lod læsze en Bygsel Sedel paa et Spans udj Hegaaszen, som hannem er bevilget for Bygsel 6½ Rigsdaler 16 Skilling, saa som Gaarden har ligget øde, och schal niude den uden Landschyld udj toe Aar, nemlig 90, 91, och derimod bygge Gaarden forsuarlig³⁾. Samme Sedel utgifuet af Magister Sebastian With, Pastor til Thrundhiems Vor Frue Kierche och Inderøens Menigheder, Dat: Trundhiem d. 19 Sept.1689.”

3) Det var nok ikke videre rart med Husene. Paa Tinget den 15/7 1705 lod en Anders Eriksen læse sit Bygselbrev paa Hegaas, dat. 27/6 1705. I Tingprotokollen oplyses det, at Gaarden havde ligget øde og var ”forfallen paa Bygning”, af hvilken Grund Anders Eriksen ”giver i Byxel en Bok og en Sau” istedet for den sædvanlige Bygselsum, som ellers skulde vært 10 Rigsdaler.

Klüver boede Gaarden Hegaas mere enn et Aars Tid. Han sies at bo der ennu i 1690, men i 1691 var han bosat paa den til Fænriken ved Værdalske Kompani utlagte Gaard Koen eller Koa i Inderøen (nu Røra Herred). Det var en betydelig Gaard, hvis Matrikulskyld var 4 Spand 20 Marklag, hvoraf Klüver eiede 12 Marklag.⁴⁾

4) Den daværende Matrikulskyld var Spand, Øre og Marklag. 1 Spand – 3 Øre, 1 Øre – 24 Marklag. Ifølge Matrikulen af 1838 var Gaardens Matrikulskyld 6 Skylddaler 3 Ord 13 Skilling og efter sidste Matrikulering 17 Mark 86 Øre.

I 1695 kjøbte Klüver en Part (2 Øre) i Gaarden Vestre Svenning i Stad (nu Egge Herred) for 26 Rigsdaler. Skjødet blev læst paa Tinget paa Berg i Stad den 20/6 1695, og Tingprotokollen indeholder herom følgende: Wel Edle Fenrich Johan Wilhelm Klüver lod læsze en Skiøde paa thou Øre med Bygsel udj Wester Suening med Bygsel ofuer 2 Øre 20 Marklag, givet derfor efter Opbud ved Auction 26 Rigsdaler, som var Salig Welboorne Fru Dorthe Bielchis Arvingers Godtz, udgivet af Welboorne Hr. Cancellj raad och Laugmand Drejer, Dat. Thrundhiem d. 13 Febr. 1695 under Hand og Zignette.”

Om Klüver i 1695 bosatte sig paa Svenning, eller om han fremdeles blev boende på Koa haves ingen oplysning, men det synes at være mest sandsynlig, at han blev boende paa Koa. I 1696 brugte han vistnok ikke Gaarden Koa, i det Opsidderen eller Brugeren var en Ole Andersen, som eide de 12 Marklag som Klüver tidligere havde eiet i Gaarden, og i 1698 hed Opsidderen Andor, men han kunde jo alligevel bo der, om han havde givet fra sig brugen af Gaarden. I 1698 sies Opsidderen paa Svenning at hedde Einar. Det var en forholdsvis liden Gaard, saa det maatte bli lidet til to Familier. Paa Koa var det derimot rimlig, at to Familier kunde klare sig. Det er ennu en omstændighed, som synes at tyde paa, at han ikke har boet paa Svenning. Hvis han i Tiden fra 1695 – 1699 havde boet der, vilde man uden Tvil i Kirkebogen for Stad have fundet ham og hans Hustru som Faddere, ligesom man ogsaa maatte have fundet Sønnen Jacob Ludvig (f. 1697) blandt de i Stad døbte Børn. For Inderøen haves ikke Kirkebogen før 1733.

I 1699 solgte Klüver Gaarden Svenning til residerende Kapellan til Stad, Jerimias Hass, for 20 Rigsdaler. Skiødet er dat. Tornes (i Stad) 12/3 1699.

I 1699 flyttede Klüver til Overhalden. Af Pros Lauritzen (Lind) fik han Bygselbrev paa 1 Øre 16 Marklag i Gaarden Skei i Overhalden, dat. Glasøen i Tosnes (nu Flatanger Herred) 2/5 1699.^⁵⁾

5) Pros Lauritzen var Kongen Ombudsmand for Overhalden Kirker, og i denne egenskab bygslet han bort de Kirkene tilhørende Gaarde. Ranum Kirke eiede i Spand i Gaarden Skei tilligemed Bygselretten over den hele Gaard, hvis samlede Skyld var 1 Spand 2 Øre 21 Marklag. Ved Reformationen blev Kirkene med tilhørende Jordegods inddraget som Kongens eller Stadens Eiendom, hvilket Forhold vedvarede indtil Kong Fredrik den 4. i 1720-Aarene solgte Kirkene og Kirkegodset til private.

I 1701-manntallet for Overhalla er id-nr. 755 "Leiutnant Klywer" "Opsidder eller leilending" på gården Nedervegloe i Ranum sogn med 4 sønner: Johan Wilhelm 12 år, Johan Christopher 10 år, Jacob Ludwig 4 år, Lorentz Didrich 2 år

Den 7/3 1700 fik han af Kommerceraad Schøller Skjøde paa 1 Øre 3 Marklag i Nedre Veglo i Overhalden, hvor han antagelig boede til 1710. I Mellemtiden var han blevet eier af ytterligere 1 Øre 3 Marklag i Nedre Veglo, idet han ved Skjøde af 12/11 1710 sælger 2 Øre 6 Marklag til Catharina Wildhagen.

Snåsa Kirke

Af Assistentraad Schøller fik Klüver 26/10 1708 Bygselbrev paa 2 Øre i Gaarden Schilliaas i Overhalden, og den 4/9 1713 fik han af den samme Skjøde paa 1 Spand 1 Øre i Schilliaas, hvor han blev boende, indtil han ved Skjøde af 2/5 1722 solgte Gaarden til Magister og Sognepræst til Snaasen Niels Muus.

Klüver flyttede nu til Værdalen, hvor han antagelig boede paa Nordre Lyng hos Sønnen Lorentz Diderich, som i 1720 bygslede denne Gaard.

Af Regnskabet paa Skage Kirke (1700-1703) sees det, at Kirken (en gammel Stavkirke) var meget brøstfældig, og især var Koret ”ganske faldefærdig, saa det var Fare at forrette Guds Tieneste, naar Storm paafaldt”. Kirken var uden Taarn, saa Klokkerne hang i Kirken, saa de ”icke kunde ringe uden Frygt at enten Kneblen eller Klockerne kunde nedfalde og gjøre de understaaende Folck Skade”. Kirkens Inventar synes heller ikke at have været i videre god Forfatning, bl. a. anføres ”En gammel sønder Alterdug”.

I 1702 blev de nødvendige Reparationer foretaget, bl. a. blev opført ”et smugt og temmelig stort Coer” og et 18-19 Alen høit Taarn, hvor Klokkerne blev anbragt.

I gamle Dager var det almindelig at Standspersoner gav synlige Beviser paa Interesse for sin Sognekirke ved at forære et eller annet til Inventaret, og Løitnant Klüver sees at have fulgt denne Skik. I Kirkens Regnskab er i Fortegnelsen over Inventaret anført følgende: ”En Messe-Skjorte, Eet rød Alterklæde foræret av Løitnant Klyvert.”

Klüver var gift to ganger, første Gang paa Egge i Stad, 1688^⁶⁾ eller 1689 med Birgitte Bilderling f. 16.. i Jemtland † 1/12 1725 i Værdalen, begravet 2. Søndag i Advent (9. december)^⁷⁾. Birgitte Bilderling sies at være en Præstedatter fra Jemtland, hun kom med sin Moder til Norge, efterat Jemtland i 1645 blev afstaaet til Sverige. Baade Moder og Datter kom til Kansler Ove Bjelke til Østraat, hvor Birgitte forblev, indtil Bjelkes Datter, Dorothea Bjelke, blev gift med Major Schlippenbach, hun fulgte nu med Schlippenbachs til Egge, hvor hun var indtil hun blev gift. Klüvers Svigermoder var fra denne Tid antagelig i Huset hos Datteren og Svigersønnen, hun var ialfald hos Dem ved sin Død i 1723. I Værdalens Kirkebog er antegnet at ”Lieutnant Klüvers Værmoder” blev begravet 8. Søndag efter Trinitatis 1723. Det er Skade at Præsten var saa knap med sine Anførsler i Kirkebogen – hverken Navn eller Alder er anført.^⁸⁾

6) Giftermaalet findes ikke i Kirkebogen for Stad, da Optegnelserne over ægteviede mangler for Tidsrummet 26/3 1688 til 5/3 1690.

7) Navn og Alder ikke anført. I Kirkebogen staar det: ”Lieutnant Jhan Wilhelm Klüvers Kone 1. Dec.”

8) Birgitte Bilderling er antagelig født omkring 1660, ialfald ikke mange Aar før denn Tid. Ove Bjelke var født 1611 og døde i Trondhjem 1674, Lensherre paa Bergenhus 1648, Norges Kansler 1660 og Stiftamtmand i Trondhjem1666.

Efter Hustruens Død flyttede Klüver fra Værdalen til Trondhjem, hvor han blev gift anden Gang omkring 1726 med Mette Berentsdatter f. 16.. † 5/4 1745 i Trondhjem, begravet paa Domkirkegaarden 9/4. Hun var Enke efter Løitnant Christian Hansen Bunt,^⁹⁾ som døde i Trondhjem i Mai 1721. For Jorden paa Kirkegaarden til Løitnanten sees betalt 2 Rigsdaler til Domkirkens Værge 16/5 1721.

9) Ved Skjøde af 16/4 1709 sælger Christian Hansen Bunt, Sergeant ved det nationale Regiment og Guldalske Kompani, ”med min kiære Hustrus Ja og Samtøcke” sin iboende Gaard med Grund til Sandgaden til Borger Erik Pedersen for 146 Rigsdaler. Christian Bunt blev Sekondløitnant ved 2. Trondhjemske Regiment 15/3 1710 og forsat til 3. Trondhjemske Regiment som Premierløitnant 12/7 1718, hvilken Stilling han indehavede til sin Død.
En Mathias Bunt, Byskriver i Fredrikstad, blev i 1666 gift med Berte Hansdatter.

Løitnant Klüver og Mette Berentsdatter synes at have været forholdsvis velstaaende, idet de eiede Gaarde baade i Byen og paa Landet. Ved Skjøde dat. Trondhjem 9/8 1732 sælger Mette Berentsdatter Salig Løitnant Buntes med sin ”itzige Mand Løitnant Johan Wilhelm Klyverts Villie og Samtykke” til Raadmand Hans Hagerups den ved Kgl. Skjøde af 5/3 1732 kjøbte Gaard Engen i Sundalen for 60 Rigsdaler.^¹⁰⁾ I 1736 sees de at eie en Gaard i Trondhjem, Danielsveiten No. 20. (den lille Tverveite mod Prinsens Gade). Gaarden er for nogle Aar siden nedrevet, og Tomten er indgaaet i den store Bygning ”Trønderheimen”. Klüvers Enke havde Gaarden ennu i 1742, men i 1743 eies den af Erik Kjører.

10) Ved Skjøde af 4/3 1722 kjøbte Mette afgagne Christian Bunt en Mogens Jørgensen, Borger og Skibstømmermand, tilhørende Grund med ”paastaaende gamle Stuehuse og en Søbrygge i Sanden” for 128 Rigsdaler. Hun solgte igjen Gaarden den 8/4 1725 for 129 Rigsdaler.

Et Aars Tid efter Klüvers Død blev det imidlertid en brat Ende med Velstanden, idet Enken i Februar Maaned 1740 blev ribbet for alle sine Verdigjenstande og kontante Penge af den i Byen paa denne Tid existerende store Tyvebande^¹¹⁾. I en Skrivelse til Magistraten af 19/6 1741 oplyser hun følgende om den for henne sørgelig Tildragelse:

11) Se Bilag No. 1.

Jeg undertegnede fattige Enke vedgaar, og for voris gunstige og velvise Magistrat allerydmygeligst demonstrerer og vitterlig giør at jeg nestafigte 1740 dend 23. febr. Om natten blev skammeligen bestaalet i mit Huus, medens Jeg var ude, I det eet Skrin blev opdiriget og udtaget 50 Riscdaler i Croner, 5 Sølvskier og 1 Sølv beger, 1Sølv-Geheng-Spend, 1 par Sølv-Skospender, og 1 Sølv bog-Spende, og havde der været meere, da hafde det icke blevet skaanet. Og nu sidder Jeg een fattig Encke og har ingen Næring, og har ved sådan overlast tit og ofte maatt Crepere og lide manqvement baade paa eet og andet. Jeg recommenderer da mig fattige Encke udi voris gunstige Øfrigheds protection.

Trundhiem dend 19 Juny Anno 1741,

Mette Berentsdatter

Sl. Lieutnant Klyfvers

Efter at hun i sin høie Alderdom havde mistet alt, hun skulde hjelpe sig med, måtte hun som rimelig var ty til andres Hjelp, og i August 1744 sendte hun en Ansøgning til Kongen om Pension. Ansøgningen blev paategnet af den konstituerende Stiftamtmand Paul Dons og Sognepræsten, Stiftprost og konstituerende Biskob Jacob Thode. Begge giver hende det beste Skudsmaal saalydende:

Paa Methe Sal. Lieutnant Klyverts ansøgning af 11. aug. 1744, om Cancellie Raad Donssis attest om hendes forhold og opførsel, saavel udj hendes Ægtestand som siden i Enckstanden, hvilket hun agter at styrke sin Ansøgning med om Pension, Er tegnet følgende Attest.

Jeg har fra mange Aar kjent Supplicantinden med hendes Mand Premier-Lieutnant Klüver. Begge har ført et exemplarisk Christelig Levnet. Hun har alt i nogle Aar sidet i Enckestanden og hiulpet sig saa kummerlig som hun har kundet. Hun blev i Aaret 1740 skammelig bestaalen af den Store Tyve Complot her paa Stædet, hvoraf det allermindste kom hende igjen til gode. –

Desaarsage odelete footerg formedelst hendes Alderdom er hun rettelig aarsaget at gjøre denne sin allerunderdanigste Ansøgning. Den gode Gud bevæge Hans Mayestæt til Naade og Medledenhet for hende.

Trondhiem den 11. aug. 1744.

(Sign) Paul Dons.

(konst. Stiftamtmand)

Attest for Lieutnant Klyvers Encke.

At Enken Sal. Lieutnant Johan Wilhelm Klyvers har, i den Tid hun levede med samme sin Mand udi Egtestand, meget vel og Christelig opført sig, og sidens hans Død henlevet i et taaligt, sagtmodigt og gelassen Sind, som det en reæt Enke sømmer, kan jeg i ald Sandhed attestere. Den Skade hun leed af den stoere Tyve Complot 1740 var anseelig, saa hun siden har trængt til andris Hielp og Assistance, for at icke lide yderlig Nød. Jeg af Hiærtet forønsker hende Miskundhed af Gud og Høje og Mægtiges Naade og Bevaagenhed til at erholde denne hendis Asøgning, da den Naade falder paa et nødtørftigt og icke uværdigt Stæd.

Trondhiem d, 14 Aug. 1744.

(Sign) Jacob Thode

(Stiftprovst og konsti. Biskop)

[x) skal kanskje være 1745?]

Under 20/1 1744^x) blev hun udstillet til Pension, men det er lidet sandsynlig, at hun oplevede at faa noget af Pensionen udbetalt, da hun som nevnt afgik ved Døden den 5/4 1745.

Den 6. April indfandt Skifteretten sig i Løitnant Wittes Gaard ”for at forrette en lovlig Annatation og Optegnelse over hvis Eiendele som befandtes efter afgangne Mette Sl. Lieutnant Klyvers, som der boede og igaars dog ved Døden skal være frafaldet .....”.

Den 11. Juni var Skifteretten igjen samlet for at registrere Boets Eiendele, ”og som Hr. Capitain Lorentz Diderich Klyvert havde anmeldet sig at ville ved denne Forretning være tilstæde, saa var denne Samling ham giort bekjent at skulde foretages idag Kl. 10 formiddag,” men da han ikke mødte, blev Forretningen opsadt til senere paa Dagen, og de to Skiftevidner blev sendt for at varsle ham, ”om hand noget ved Forretningen skulde have at anmelde eller observere.” Om Eftermiddagen samledes Skifteretten paany, og de to Mand berettede, at de havde varslet Kaptein Klüver, ”som gaf dem til Giensvar, at hand ikke havde Leilighed at møde, men bad, at med Forretningen maatte fortfares.” Derpaa blev holdt Registrering. Blandt de registrerende Sager (Gang- og Sendklæder samt forskjellige Bohave), fandtes et rødt Krus med Sølvlaag, hvorpaa var Vaaben og Aarstal 1697, vuderet for 4 Rigsdaler, og paa Auktionen den 15. Juni blev det kjøbt av Kaptein L.D. Klüver for 4 Rigsdaler 2 Ort 16 Skilling.

Den 3. August blev holdt Skiftesamling. Løitnant P. Witte havde indgivet saadan

Reigning

Paa hvis som jeg bevislig haver forskudt og bekosted paa dend nu Sl. Madame Mette Berenzdatter Klyvertz udj hendes Svaghed fra dens heftige Tiltagelse afvigte Aars Michaeli Tid, indtil hun den 9. Aprilis^¹²⁾ indeværende Aar var død og blev begraaven, som efterfølger:

F.rst blev hendes ordineret Campler Spiritus og andre saadanne sterke differente Ting, som hun daglig udj nogle Uger brugte udvendig at bage(!)
og smøre sig med samt Medikamenter indvortes tillige for .................................... 4 -1-16
Derefter blev hentet paa Apotechet til samme brug for ......................................... 1 -”-12
Da dette ey kunde hielpe, tilbringet Bucholdt^¹³⁾hende Medicin
daglig, og Plaster strøgen paa Skind, nogle Uger til Bekostning ............................. 3 -”- 8
Derefter antog hun Regiments Feldskier Molzau¹⁴⁾ som ordineret
hende Medicamenter paa Apotechet nogen Tid for ............................................... 2 -”-16

Derefter Regiments Feldtskier Klingenberg¹⁵⁾ som tilbringede hende Medicin for .. 1 -”- 8
Som alt dette var forgiæves brugt, antog hun Skarp Reichteren ( Skarpretteren )
¹⁶⁾, og for een Gang hun brugte hans Medicin betalte jeg .................................... “ -”-16

For Deres Umage har de og forlanget noget. Til Lemoni Perle-Canel
og andre saadanne hiertestyrkende Sager imidlertid betalt ................................... 3 -”- “

Fra d. 3. Febr. jeg blev commenderet til Muncheholmen, indtil den
5. April hun døde, har jeg ved Hr. Lieut: Vagtmester Mejer ugentlig
ladet levere til hende til hendes daglige behøvende Utgift
1 Rdl. 1 Ort 8 Sk. ordentlig udi 8 Uger er ........................................................... 10 -2-16

Aparte til 1 gemeen Vaagekone anden hver Nat udi Hendes
Elendigheds Tid betalt ...................................................................................... 3 -1- 8

Tjenestepigens Underholdning 1 halvt Aar 7 Rdl. og hendes Løn
for samme Tid 3 Rdl. er .................................................................................... 10 -”- “

12) Han anfører senere at hun døde 5. April. Den 9. April blev hun begravet.

13) Johan Fr. Ernst Bucholdt, Stadschirurg i Trondhjem † 1745.

14) Urbanus Moltzau, Regimentsfeltskjær ved 1. Trondhjemske Regiment † 1766.

15) Hans Klingenberg, Regimentsfeltskjær ved Nordenfjeldske Dragonregiment, f. 1707. † 1782

16) Johan Caspar Øhlstein f. ca. 1719 † 19/1 1768, Skarpretter i Trondhjem fra 1744 – 1768.

Begravelses Bekostning:

Kiste m. m. ............................................................... 6 - 3 - 16
Borgerlauget (Bærerlauget?)......................................    4 - “ - “
Provsten for Jordpaakastelsen og Følge.......................    2 - “ - “
Hr. Testmann, som følget ..........................................    1 - “ - “
Bedemændene a 1 Rdl. .............................................. 2 - “ - “
Jorden .....................................................................    2 - “ - “
Gravning ................................................................... 1 - 2 - “
Skolen ....................................................................... 1 - “ - “
13 Alen Cartun til Ligets Svøb og deslige a 1 Ort 8 Sk. ..... 4 - 1 - 8
Andre smaa behøvende Ting af sorte Baand,
Naaler, Syning, Ligets Puntning, Tilsium og
Opvartning indtil hun blev begravet .............................   5 - “ - “

Summa Rdl. 69 - “ - 4 Sk

Trundj. 3. Aug. 1745

P. Witte.

Dend Sl. Madm. paa hendes yderste med sund Fornuft belovede og tilsagde Madame Ingebor Mejer, Mad.slle. Ingebor og Anne Sophie Brandt Betaling af 6 Rdl. dend store Umage, Tilsiun og Besvær, de havde med hende udi ald hendes Siugdoms Tiid, Thi een af dem var hos hende Nat og Dag, hvilke 6 Rdl. de af Stervboets Midler har tilgode, saasom jeg ikke har havt Leilighed at betale dem, men derfore til Betaling har caveret.

Trundhj. ut supra.

P. Witte.

Den 17. August blev Skiftet optaget til Slutning. Byfogden havde ved Brev kundgjort denne Skiftesamling for Kaptein L.D.Klüver, men ingen indfandt sig paa hans Vegne.

Raadstuetjeneren Stephen Stephensen mødte og tilkjendegav, at han saavelsom Skipper Anders Benjaminsen Bloms Hustru Anne Oldsdatter var i 3. Led beslægtet til den afdøde Mette Bundt til Lieutnant Klyverts, og da hun ingen nærmere Slægtninge havde, hendes eneste Arvinger.

Boets Indtækt af det ved Auktion solgte Løsøre udgjorde ............................... 97 Rdl. 6 Sk.
Herfra gik Salær m. v. til Auktionen, stemplet Papir og
Skifteomkostninge ..................................................................................... 22 “ 14 "

Rest 74 Rdl. 88 Sk.

som blev tilovers til de øvrige Udgifter, nemlig:

Løitnant Witte .......................................................... 69 Rdl. 4 Sk.
Madame Meier, Ingebor og anne Sophie Brandt............. 6   “ “    “
Borgermester Hans Hagerup for
2 Bismerpund 8 Mark Lin ........................................... 2   “    32 “
Lars Nicholaisen for Varer .......................................... 7   “    62 “

Tilsammen 85 Rdl. 2 Sk.

Naar det tages Hensyn til hendes langvarige Sygdom med de mange Udgifter til Pleie, Lægehjelp og Medicin, at hun mistede omtrent alt af Værdi ved det hos hende forøvede Tyveri, og at Skifte – og Auktionsomkostningene udgjorde næsten en Fjerdedel af Boets Masse, maa man nær sagt undres over, at Boets Indtækt dekkede Udgiftene paa nogle faa Rigsdaler nær. Men saa har hun uden Tvil været arbeidsom og sparsom. Blandt Udgiftsposterne sees en Fordring fra Borgermester Hagerup for endel Lin, hvoraf hun sikkerlig har forarbeidet Lærred m.m., blandt Løsøret fandtes de dertil hørende Reda\skaber: 1 Hjulrok, 1 Vævstol, 3 Vævskeer, 1 Hæspetre og 1 Garnvinde. I et Skattermandtal for Trondhjem, dat. 29/1 1722 er anført følgende: “Lieutnant Bundtes Enke Wefver (d.e. Væver) for Folk. Egen Gaard og Grund.”

Om der blev afholdt noget Skifte efter Løitnant Klüver vides ikke. Det er dog mest sannsynlig, at Enken blev siddende med uskiftet Bo. Derpaa tyder det, at Kaptein L.D. Klüver var tilstede ved Skiftet efter Stedmoderen, i modsat fald havde han jo ikke havt nogen Grund til Tilstedeværelsen.

Af de Gjenstander som blev solgt ved Auktionen efter Klüvers Enke, kjøbte Kaptein L. D. Klüver det røde Krus med Sølvlaag. Noget andet bemærkelsesværdig fandtes ikke blandt Indboet. Den eneste Gjenstand, som efter en Tradition inden Familien skal have tilhørt Klüverslægtens norske Stamfader, og som endnu er i Behold, er et smukt og vistnok sjelden Speil¹⁷⁾ Glasset som er ovalt har en Størrelse af 72 x 53 cm. Rammen er af Mahogni (4 cm. bred), glat List med Perlesnor inderst. Oventil og Nedentil er den utstyret med rik Ornamentik, dels utskaaret og dels af Metal. Oventil i et firkantet Felt nærmest Glasset findes endel Emblemer for Fiskeri (Anker, Baadshage, Aare, Fiskehov og en Kurv hvoraf enVrimmel af sprellende Fiske samt en Guirlander) i gjennembrudt Reliefarbeide. Ovenpaa dette Felt staar en Urne med Blomster, og paa begge Sider af denne en Havfrue. Fra Urnen og Havfruenes Haler udgaar spædt Rankeværk af Akanthus (af Metal), der slynger sig i hinanden. Længer nede paa Rammen flankeres dette Topstykke af to smaa Taarn. Længer nede paa begge Sider af Rammen en Drage. Nedentil er Rammen udstyret med lignende Forsiringer som Topstkkets: Sprosseværk af Træ og Rankeværk af Metal.

Det faar imidlertid være som det vil med Speilets Alder – det eiedes ialdfald af Stamfaderens Søn Oberstløitnant L. D. Klüver, som døde paa Bjertnes 1771 og efter ham hans ældste Søn Major L. D. Klüver, død sammesteds 1820. Det kom derefter til Majorens Datter Elsebe, og efter hendes Død i 1825 til hendes Moder Martha Larsdatter Øren, derefter til hendes Pleidatter Marie, som blev gift med Farver Holan, senere tilhørte det handes Søn, overretssagfører og Krigsadvokat Holan og eies nu af denne Søsterdatter, Fru Anna Jacobsen f. Sneve, gift med Kjøbmand C. A. Jacobsen, Trondhjem.

17Museumsdirektør Dedekam mener imidlertid med Bestemthed, at Speilet er forarbeidet efter Stamfaderens Død (1739), da det er i “Adam-Stil” eller engelsk klassicistisk Stil, grundet af Robert Adam (f. 1728 † 1792), som arbeidet i London fra 1758.

^xRiktig løpenummer skal være 137*. Se ndenfor.

I sit Ægteskab med Birgitte Bilderling havde Løitnant Klüver 6 Børn, 5 Sønner og 1 Datter. Hans andet Ægteskab var barnløst. (B 1 – 6 Løbe nr. 2, 13, 19, 20, 35, 44^x.)