Beretning
om den norske Hærs Indfald i Sverige 1719

Af
Johan Wilhelm Klüver
Kaptein

------------------------

Sammendrag og kommentarer

Innledning ved statsarkivar J. Refsaas ca. 1920 hvor han viser til Klüvers beretning om krigen i Trondhjems len 1718, trykt i Ny Minerva, København i 1806.
Originalen til denne beretning skal ha befunnet seg blant Klüvers etterlatte papirer og av hans sønn tilstillet general grev Schmettow. Denne beretning er tidligere ikke trykt.

I "Ny Minerva" 1806 H. S. 19 ff. er trykt en Beretning af Johan Vilhelm Klüver, død 1755 som Capitain i 1ste throndhjemske Regiment, "Om den Svenske Armée under Generallieut. Armfelds Commando, som indfaldt ved Stene Skandse udi Throndhjems Len den 12 septr. 1718". I en sildigere Afskrift af samme Beretning, som jeg har kjøbt efter afd. Prof. C. Steenbloch, findes imidlertid desuden nedenstaaende Underretning om "den kongelige Danske Armée", der ikke hidtil er trykt, og som forfatteren umiddelbart efter det i Ny Minerva Aftrykte indleder med følgende Ord. "Jeg ender hermed de fiendtlige Affaires udi Throndhjems Len, og vil begynde paa den Campagne, som vore Tropper foretoge udi de svenske Lænder, om Sommeren udi efterskrevne Tider". Man seer af (General Grev Schmettows) "Militærisk Bibliothek" 1 Bind S. 663 ff. (Christiania 1765. 8.), hvor Begyndelsen af disse Beretninger tildels i Uddrag er indtagen, at Originalen i sin Tid fandtes blandt Forfatterens efterladte Papirer, og af Sønnen var tilstillet Schmettow. Om Klüver selv oplyses, at han i 10 Aar havde tjent som Officier under Eugen og Marlborough i Flandern og Braband, og om hans Skrift, at det paa Ss. Anmodning var bleven gjennemseet af (daværende) Generalmajor Mangelsen, der havde været General Buddes General-Adjutant eller Stabschef under Krigen med Sverige. Denne Omstændighed i Forening med, at Klüver selv deltog i de Begivenheder, han omtaler, giver hans Beretning sit historiske Værd, og uagtet den sidste Afdeling om Indfaldet i Sverige indeholder lidet mærkeligt, bør den dog bevares som Supplement til det i Ny Minerva trykte første Afsnit. Forf. var under Krigen 1719 Premierliut. Ved Nærøens Compagni. (Norske Militair-Estat. 1718-1719).


------------------------

Den danske armé samlet seg i månedsskiftet mai/juni 1719 og slo leir ved Blomesholm i Båhuslen.

Admiral Tordenskjold angrep Marstrands festning så hurtig at den svenske kommandant ba om forhandlinger og fikk det. De danske og norsk offiserene ble tildelt medaljer.

Den kongelige Danske Armée, hvormed Hans Maj. udi høie Person tilligemed Kronprindsen var nærværende, samlede sig omtrent Udgang Mai og Begyndelsen Juni Maaned saavel af danske som norske Regimenter og fortsatte sin Marsch ud paa Vigssiden i Bahus-Len, og slog sin Leir ved Blomesholm. Imidlertid attakkerede Admiral Tordenskjold Marstrands Fæstning, og efter kort Bombardering lod storme med de dertil Commanderte af det Bergenhusiske Regiment, hvilke med saadan Hurtighed anfaldt Fæstningen, at Commandanten slog Chamade og begjærede Accord, som og blev bevilget og fuldbyrdet. De Officierer, som vare commanderede til Stormen, og der udviste deres Plikt og Courage, bleve af H. Maj. allernaad. regalerede med Medaljer, Cheferne af Guld, og Lieutenanterne af Sølv, hvorpaa stod Kongens Portrait paa den ene Side, og Marstrand Attaque paa den anden Side, bærende dette udi blaat Baand paa Brystet til et Ærestegn.
I slutten av juni brøt 1. og 2. Trondhjemske regiment opp sammen med dragon-regimentet og marsjerte langs hver sin rute til Kongsvinger. Sammen med Opplandske infanteriregiment marsjerte de under general Buddes kommando inn i Vermland i Sverige til Eda skanse. Under marsjen merket de intet fiendtlig, unntatt noen hundre svenske bønder som skjøt på dem på lang avstand og ikke gjorde noen skade.

Fra Eda skanse ble leiren med de norske tropper beskutt med kanoner. Størst skade led 1. Trondhjemske regiment med 64 døde og sårede. Dragonregimentet hadde også tap. En dragon fikk hodet skutt av, mens han satt på hesten.

Forfatteren ble beordret med 60 mann til Magnor - 3 mil fra Eda - for å hente 600 hester med proviant.

Ultimo Juni opbrød alle Compagnier af det 1ste og 2det Throndhjemske Regimenter, det 3die Throndhjemske Regiment udi Lægderne, og fortsatte de Marschen med al Iver, det 1ste Thr.Reg. under Hr. Oberst Baron v. Haxthausens Commando marscherede op igjennem Guldalen, over Tynset og ned igjennem Østerdalen, det 2det Regiment under Hr. Oberst Storms Commando marscherede op gjennem Romsdalen, neder gjennem Gudbrandsdalen, over Hedemarken. Dragonregimentet under Hr. Oberst Motzfeldts Commando marscherede over Dovrefjeld til Gudbrandsdalen og Hedemarken. Ved Kongsvinger Fæstning skede Samlingen af de 3 forbemeldte Regimenter, hvortil kom det Oplandske Hr. Brigaderer Brokenhus's Infanteri-Regiment, hvilke Tropper vare under Hr. General Buddes Commando, bestaaende af 6 Bataillons og 4 Eskadroner, med hvilke Hr. General Budde marscherede ind udi Værmeland i Sverige, og det lige til Eyde (d.e. Eda) Skandse sammesteds. Under Marschen fornam man intet Fiendtligt, undtagen nogle hundrede Bønder, som laa her og der udi Skoven og skjød paa os, dog uden Skade, thi de skjøde paa alt for lang Distance. Ved Ankomsten til bemeldte Eydeskandse blev Leiren formeret ligesom hosføiede Kart udviser. Forvagterne bleve paa de fornødne Steder udsatte, og kom alletider alle Dage en Oberstlieutenant med 300 Mand paa den høire Haand af Leiren, hvor der var en stor Basenage (?) med nogle Smaabjerge, hvor han detacherede fra sig 2 Forposter af 2 Lieutenanter, den ene frem for den anden, hver med 24 Mand, som hele Natten maatte staa udi Gevær, for ikke at Fiendens Udfald af Skandsen at blive overrumplet. Imidlertid mankerede ikke Commandanten paa Eydeskandsen, navnlig Oberst Didron, continuerlig at kanonere i vor Leir, den meste Skade skede udi det 1ste Throndhjemske, Hr. Oberst Haxthausens Regiment, hvilket stod saaledes posteret, at han alletider skjød udi vort Regiment, og derover mistede 64 Mand døde og blesserede. Dragon-Regimentet stod paa den venstre Fløi udi Linie med os, led og stor Skade paa Heste og Folk, og skjød de engang Hovedet af en Dragon, som sad paa sin Hest paa Forposten men dette var et Slumpeskud, som ikke hændte tiere. De andre to Regimenter, som formerede den anden Linie bagefter os og Dragonerne, led ingen Skade, som jeg fik at vide eller spørge. Commandoerne gik daglig ud at recognocere Landet omkring, meg blev og given en Commando af 60 Mand af Hr. Capt. Iver Lunds Compagni, hvorved jeg stod som Premierlieutenant, at marschere tilbage til Mangnal (Magnor), en Bondegaard 3 Mile fra Eydeskandse, der at hente 600 Heste med Proviant.
5. august rekognoserte løytnant Iver Balch med 80 dragoner i en liten dal, da forposten - en underoffiser og 8 dragoner - angrep en svensk patrulje på 10 mann som tilhørte en større svensk forpost av 300 kavallerister. De norske dragoner drev svenskene på flukt inn under festningen.
Løytnant Balch satte etter en svensk kornett som førte standarten, slik at kornetten kastet den over et gjerde og fulgte selv etter. En svensk offiser angriper Balch med kårde. Med sin sabel avverger Balch angrepet og river den svenske offiser av hesten, hvorpå svensken løper i sikkerhet.

I denne aksjon mistet de norske 5 mann. Hestene kom tilbake av seg selv.

Den 5 August blev Lieut. Iver Balch af Throndhj. Dragonregiment commanderet med 80 Dragoner at recognoscere ned igjennem en liden Dal, som løb fra vor Leir ned imod Planen ved Eydeskandsen, hvor Capitain Mangelsen som Generaladjutant fulgte en passant med for at observere Fiendens Forpost af 300 Mand Cavalleri som holdt til Hest strax nedenfor Fæstningen. Da Avantgarden af vore Dragoner, som bestod af en Underofficier og 8 Dragoner, kom ned i Dalen, mødte de en svensk Patrouille af 10 Mand, hvilke Vore strax attakerede og repousserede, derpaa satte Hr. Capitain Mangelsen (og) Lieut. Balch med deres 80 Dragoner i fuld Force an paa den hele Postering af de ovennævnte 300 Mand, kaster strax overende Alt hvad de stødte an paa, bragte de Svenske udi Confucion, saa de maatte retirere under Fæstningen. En Kornet som førte Standarten, blev af Lieut. Balch hidsig og ivrig eftersat, og da han saa, at han ikke kunde salvere sig, satte han lige til en Gjærdesgaard, som løb skraas fra Fæstningen, og kaster Standarten derover og selv flux af Hesten derefter. En anden svensk Officier seer dette, jager i fuld Rend efter Lieut. Balch, som bliver ham var, vender sin Hest gesvindt om og flygende møder sin Fiende, læggende sin Pallask skraas over Hestehovedet, og idet han møder sin Contrapart med hans svenske Stødkaarde, dreier han det svenske Stød af, lader sin Pallask falde, som med en Rem var fast ved Haanden, fatter den svenske Officier udi Brystet, bryder ham baglængs over Hesten, river med Force Kaarden fra ham, saa at den Rem, som var i Kaarden og om Haanden, gaar istykker og i det samme kommer den svenske Officier løs fra ham, som sporenstregs flyendes sætter til det Sted, hvor Cornetten med Standarten kastede sig over, og efterfulgte hans Exempel. Lieut. Balch vendte gesvindt sin Hest og jagede efter ham, men han havde saameget forud, at han ei kunde hente ham ind, begav sig igjen til sin Commando, som af Hr. Capitain Mangelsen var sat udi Positur, mens de svenske Ryttere havde alt retireret sig under Fæstningen, hvorfra de begyndte at kanonere paa vore Dragoner, som med god Orden retirerede sig til Leiren. I denne Action mistede vi 5 Mand, mens Hestene kom afsig selv til vore Folk igjen.
Under marsjen til en utpost ble musketer Ole Taraldssøn Grong avskutt venstre fot. Klüver lot to mann bringe ham til leiren hvor han ble forbundet - og er ennå i live. Den 7 dito blev jeg commanderet paa Udpost udenfor den høire Fløi med 30 Mand, og da jeg marscherede af Leiren derhen, kanonerede de Svenske, som sædvanlig skede ved hver Afløsning, stærkt paa os, hvorved en Musketeter, som marscherede bagenfor mig udi min Inddeling, navnlig Ole Taraldssøn Grong af Hr. Capt. Schultz’s Compagni, blev den venstre Fod afskudt, saa han faldt neder. Jeg lod 2 Mænd bringe ham udi Leiren, hvor han blev forbunden, og endnu er i Live med Pension.
8. august fikk general Budde kongelig ordre om å marsjere med troppene tilbake til Kongsvinger. Under marsjen som begynte dagen etter, var troppene organisert for å besørge et heftig forsvar. 100 svenske ryttere fulgte på avstand.

Ved Magnor Bro kom en svensk rytter som hadde desertert. Rytteren var mongolsk, kunne dårlig svensk og fikk et pass for å reise hvor han ville, siden han ikke var ønsket i tjeneste på norsk side.

Den 8 August om Natten kom en Expresse til Hr. general Budde med høikongelig Ordre, at han med sine underhavende Tropper skulde opbrække og marschere tilbake til Vingers Fæstning. Marschen blev saaledes forsat paafølgende Dag Kl. 11 Formiddag. Først marscherede det Throndhjemske Dragon-Regiment, dernæst det Oplandske, det 2det Throndhjemske og tilsidst det 1ste Throndhjemske Regiment. Af disse Regimenter bleve alle Grenaderer commanderede at slutte bagefter dem. Derefter var commanderet Hr. Capt. Lossius af det 2det og jeg af det 1ste Throndhj. Regiment, hver (med) 50 Mand, og saaledes ordinert, at Capitainen paa den høire og jeg til den venstre Side af Veien med Ordre om Fienden skulde komme efter os, vi da krydsviis skulde chargere paa ham, og Grenadererne lige ud, hvilket havde givet en lystig ild, om det havde kommet dertil. Til sluttelig Arrieregarde fulgte Cornet (Jacob) Schultz, som havde tjent udi den forrige Brabandske Krig under det tapre danske Cavalleri udi de samme Aaringer, jeg var der, med 40 Heste. Og da vi var sat udi fuldkommen Marsch og Fienden mærkede vort Opbrud, skjød 2 Gange 5 Skud ad Gangen efter os, dog uden Skade, hvoraf man kunde mærke han ei havde flere Kanoner paa det Sted. Vor Marsch satte vi fort til Magnor Gaard paa Grændsen. De svenske Ryttere 100 Mand stærk fulgte efter os, dog ikke kom os saa nær, vi kunde uden langt fra se dem. Ved Magnor Bro kom en svensk Rytter af Fersens Regiment deserterende. Samme var efter Angivende en indfødt Kalmuk, som og hans Fysionomi noksom udviste, likeledes hans Talemaade, som var ganske slet Svensk, knapt man kunde forstaa ham, bekom Pas at reise, hvor han vilde, siden man ham i Tjenesten ei vilde antage. Marschen satte vi fort den Dag fra Eydeskandse.
9. august slo de leir på sydsiden av Vinger festning. 12. august ble regimentene mønstret og soldatene marsjerte hjem. Den 9 dito marscherede til Vinger Fæstning og slog vor Leir paa den Søndre Side lige for Fæstningen, saa at Glommens Elv var imellem. Den 12 dito bleve alle Regimenter mønstrede og Ordre udstilt til Marschrulle, hvorefter enhver marscherede hjem til sit Distrikt.
13. august søkte og fikk tre kapteiner og løytnant Klüver permisjon og reiste til den danske armé ved Blomesholm syd for Svinesund. Arméen var reiseklar og de fulgte den til Moss og derpå til Christiania. Den 13 August samtalte Hr. Capitain Weinigel, Capt. Lemmerhiert, Capt. Heideman og jeg at søge Permission at reise til den kgl. Danske Armée ved Blomesholm udi Bahus-Len. Efter erholdt Tilladelse fortsatte vi Reisen samme Dag og ankom 3die Dag til Christiania, derfra til Moss, videre til Svinesund og indtil Blomesholm, da Arméen om Morgenen, da vi ankom, allerede var marschfærdig, med hvilken vi fulgte tilbage de efterfølgende Dage til Moss og siden til Christiania. Ordre de Bataille af den høikongl. Danske Armée var saaledes:
Den kgl. danske Armé

Høire Fløi Cavalleri.

Venstre Fløi Cavalleri.

Fest’s Regiment ...........4 Eskadr.
Rumohrs     ”     ........... 4     ”    
Øtkens Dragon-Reg. ... 4     ”    
                                  12 Eskadr.
General-Major Kruses Dragon-regiment....
................................................ 4 Eskadr.
Benfeldts Regiment ....................4     ”      
8 Eskadr.

Infanteri.

1 Agerhusiske Reg.     2 Batt.
2           ”         ”         2   ”    
1 Smaalenske   ”         2   ”    
2           ”         ”         2   ”    
1 Vesterlenske ”         2   ”    
2           ”         ”         2   ”    
General Rømelings gevorb. Regiment 2 Batt.
Sjellandske Regiment ...................... 2   ”    
Mariner gevorbne ........................... 2   ”    
Dronningens ....................................2   ”    
20 Batt.

------------------------


Ordforklaringer
i hovedsak fra Illustreret norsk konversationsleksikon, Kristiania 1912

Chamade - horn- eller trommesignaler som ble gitt for å meddele fienden, at man ønsket underhandlinger

Kalmukker - en vestlig mongolsk folkegruppe som har befolket området fra det vestlige Kina til nedre Volga. Kalmykia er i dag en republikk i Russland

Kornet - yngste offisersgrad ved rytterkompaniet. (Ved dragonregiment var betegnelsen fenrik.) Kornetten bar fanen, derav navnet, siden det spanske ord Corneta betyr rytterfane eller standart.

Pallask - en lang, rett ryttersabel forsynt med et kurvhåndtak som tjente til både hugg og slag

regalere - beverte, traktere, fornøye. (Sammenlign Regalier som i eldre tider ofte er benyttet om kongens alle tilkommende rettigheter.)

Standart - rytterfane (av fransk: estandart)


Blomesholm - se Eda Skanse - se Herman Waldemar von Schmettow, greve, født 1719 i Dresden, tysk/dansk/norsk offiser, gikk tidlig i fransk krigstjeneste og ble en fremragende høyt kultivert offiser, gikk 1746 i dansk tjeneste og ble i 1764 kommanderende general i Norge. Han viste stor interesse for Norge og ble avholdt, men gikk av i 1767 pga. strid med sin tidligere velynder grev Claude Louis Saint Germain. Schmettow brakte den Matematiske skole (Krigsskolen) på fote og utga det første krigsvitenskapelige tidsskrift i Norden; "Militærisk bibliotek". Han levde siden i Holsten og døde 1785.
Til